Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

26 marts 2021 kl. 00:00

Fra den 1. maj 2021 kommer der ny ordning for tøjvask på ældrecentrene og Midlertidige Pladser i Glostrup Kommune. Den nye ordning har betydning for alle beboere, der er tilmeldt tøjvask gennem servicepakken samt borgere på Midlertidige Pladser, som har tilvalgt tøjvask under deres ophold.

De Forenede Dampvaskerier - DFD – vil fremover vaske privattøj og privatlinned for de beboere, der er tilmeldt vaskeordningen på ældrecentret. I ordningen er inkluderet en ugentlig vask af tøj og linned.

Der skal fremover betales særskilt for vask af dyner og puder. Der kan tilkøbes vask af uld- og silketøj, vask af tæpper, bademåtter og gardiner samt rens og strygning af tøj. For at kunne vælge disse ydelser skal man tilmeldes Tilkøbsydelser, som betales direkte til vaskeriet.

DFD afleverer og henter tøj den samme dag. Det betyder, at der fremover vil gå 7 dage fra vaskeposen er hentet og til det vaskede tøj leveres tilbage. Beboere skal være opmærksomme på, om de får behov for mere tøj.

Alle beboere har fået brev om den nye ordning samt informationsmateriale fra DFD. Beboere, der er tilmeldt den nuværende vaskeordning, vil automatisk overgå til den nye ordning pr. 1. maj, med mindre de aktivt framelder sig.